Poulstrupgruppen

Foto af Poulstrupgruppen også kaldet Skjoldgruppen er taget lige efter befrielsen. Bagerst står fra venstre Richard Thomsen, Kaj Madsen, Thorvald Zakarias, Bertel Christensen. Forreste række fra venstre er Asger Lindberg og William Christensen.

Modstandsfolkene i Poulstrupgruppen også kaldet Skjoldgruppen.

Slagter Thomsen Richard Viggo.               Født 30.01.1918.   Død  08.11.1997.

Skolelærer Madsen Kaj Peter.                   Født 22.04.1922.  Død  ukendt år og dato.

Gårdejer Zakarias Thorvald.                      Født 20.06.1910.   Død 16.08.1982.

Christensen Bertel.                                      Født 22.01.1913.   Død  26.02.1982.

Dyrlæge Lindberg Frandsen Asger.          Født 08.08.1905.   Død  23.01.1977.

Smed Christensen Chr. William                 Født 07.07.1911.  Død ukendt år og dato.

Dyrlæge Lindberg Frandsen skrev om gruppen Skjold: "Der har faktisk været mange gode lejligheder til at komme af med livet, hvis det ellers var meningen. Under modstandskampen var det også nogle gange lidt tæt på. Engang skulle der flyttes et våbenlager for politiet i Hjørring. Jeg valgte en klar eftermiddag og kunne godt have kørt hele vejen ad snoede biveje, men dkw'en var lidt tungt lastet, og jeg valgte landevejen sydpå fra Harken til Vrejlev Kloster. Da jeg kom over den sidste bakke, stod der en vejpatrulje nede, hvor vejen gik op mod klosteret. Der var ingen vej tilbage, men ved hjælp af en pose æbler, nogle cigaretter og en hel masse snak "charmerede" jeg soldaterne, så det blev til "Alles gut - alles in bester Ordnung - nur weiter fahren - gute Reise"! Da jeg kom i "læ" bag klosteret, blev arme og ben som bly. Efter befrielsen gik vi ned til den tyske kommandant i Jerslev for at få fat i bilen. Han grinede smørret. "Den bil har jeg taget som ærligt krigsbytte, og jeg agter at køre den til grænsen." Så halede han en lille sort notesbog op af lommen. "Kender de herrer disse datoer og klokkeslæt?" Det gjorde vi unægtelig, for de omfattede alle nedkastningerne til 'Annette' og 'Carmen'. Vi kiggede lidt på kaptajnen og på hinanden. "Ved I hvad, der var min største hovedpine? Det var, hvis de sorte sataner til SS i Øster Vrå skulle få nys om sagen, for så var jeg og mit kompagni blevet kommanderet ud for at omringe skoven, og så var det blevet til "Schlachterei". Den mand vil jeg hilse med glæde som tysk turist i Danmark.

Frihedssang for åbne vinduer

Det var sådan, at den engelske radios danske nyhedsudsendelser ofte afsluttedes med den danske frihedssang "Gå til modstand alle danske, alle mand som en, og gør Danmark frit". Min far havde skrevet melodien ned, og da det om aftenen den 4. maj 1945 blev bekendtgjort fra England, at de tyske tropper i bl.a. Danmark havde kapituleret, indkaldte han orkestret. Vi fik udleveret noderne, og efter at alle vinduer fra privaten ud mod Søndergade var åbnet, spillede vi frihedssangen for fuld udblæsning. Lidt efter lidt samledes en større flok vråboere med dannebrogsflag foran vores hus. De fik en stor oplevelse, da Vrå Højskoles elever og lærere - svingende med friskudsprungne bøgegrene - kom marcherende. Da de hørte frihedssangen tone ud over gader og stræder, samledes alle foran vores hus - så kom der gang i både sang og hurraråb. Det var uforglemmeligt. Unge og ældre stod med tårer i øjnene.  Efter at have afsluttet med "Der er et yndigt land", festede vi musikere for en gangs skyld vel rigeligt. Det blev sent, inden vi vaklede i seng". De næste 9 sider af historien om modstandsfolkene fra Poulstrup, venter vi med til bogen.