Nedkastningspladsen Skelbakken

Kort anno 2006. Søren Flensted.

Nedkastningspladsen Skelbakken.

Pladsen lå på godsejer von Folsachs jord. Selve nedkastningspladsen ligger meget tæt ved Skelbakken, der er 102 meter høj. Skelbakken blev betjent af folk fra de omkringliggende byer. Grupper fra Dronninglund, Klokkerholm, Flauenskjold og Ørsø/Agersted deltog i aktionerne og også enkeltpersoner fra bl.a. Sæby deltog. Skelbakken havde Toldstrups danske nr. 203.

SOE - Name Tablejam 295. Kode Navn ”Ferdinand”

Natten mellem den 11. og 12. april 1945

En Stirling lettede fra Shepherds Grove kl. 21:20 lokal tid med 12 containere og 3 pakker til Ferdinand. Besætningen noterede, at det havde været en succesfuld tur. Lysene var gode og korrekt bogstav blev morset fra jorden. De droppede de 12  "Lion" containere og de tre pakker, som indeholdt ammunition. Holdet var folkene i Storskoven, der modtog på denne plads. Indholdet var til fordeling i Vendsyssel.

Natten mellem den 18. og 19. april 1945

En amerikansk B 24 lettede fra Harrington klokken 20:50 med 12 containere og 2 pakker til Ferdinand. Flyet fløj ind over Danmark i ca. 500 meters højde klokken 00:27 engelsk tid ved Rubjerg og var i målområdet fra 00:30 til 00:43. De droppede containerne og pakkerne kl. 00:42 fra ca 200 meters højde. Den nedkastning fik tyskerne fat i.