FRØSLEV OG KZ-LEJRE.
Under besættelsen brød den danske samarbejdspolitikken med tyskerne
sammen den 28. august 1943, og nu begyndte modstanden mod tyskerne at tage til med illegale blade og skrifter som længe havde udviklet sig, men også sabotager og våbennedkastninger forøgedes væsentligt. Det betød, at den
tyske besættelsesmagt indførte lange fængselsstraffe og dødsstraf for alle former for modstandstandsarbejde samt anden illegal virksomhed.
Da den tyske besættelsesmagt
i efteråret 1943 deporterede et stigende antal danskere til tugthuse og koncentrationslejre i Tyskland, protesterede de danske myndigheder et utal af gange, men forgæves. Under en forhandling med besættelsesmagten i januar 1944 foreslog man
fra dansk side, at der blev opført en interneringslejr på dansk grund.
Formålet var at forhindre deportationer til Tyskland. De danske myndigheder, som betalte for opførelsen
og driften af lejren, forsøgte yderligere at opnå tilsagn om, at allerede deporterede skulle føres tilbage til denne lejr. Dette så besættelsesmagten positivt på, dog med undtagelse af jøderne, som var blevet deporteret
i oktober 1943. I marts 1944 vedtog departementschefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre, og det blev Frøslevlejren.
Den 13. august 1944 ankom de første 750 fanger til Frøslevlejren. Fangerne kom fra Horserødlejren. Frøslevlejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger og chefen i Danmark, SS-Standartenführer
und Oberst der Polizei Otto Bovensiepen, lagde retningslinjerne for driften. Lejrens kommandantskab bestod af SS-personale. Det tyske Ordnungspolizei i Danmark stod for lejrledelse. Det danske ønske om en tilbage sendelse af deporterede blev aldrig
indfriet.
Følgende tal er med forbehold: Ca. 2900 danske modstandsfolk blev sendt til koncentrationslejre under besættelsen. Heraf døde ca. 240. Da tyskerne opløste
det danske politi d. 19. september 1944 blev omkring 1900 danske politifolk sendt til koncentrationslejren Buchenwald. Ca. 80 politifolk døde i lejrene. Grænsegendarmerne var danske grænsevagter, som stod ved den dansk-tyske grænse
indtil den 19. september 1944. 141 gendarmer blev den 5. oktober 1944 sendt til tyske koncentrationslejre. Her døde 41. Der blev deporteret ca. 480 danske jøder i oktober 1943, og de blev sendt til Theresienstadt indtil de blev hentet til Sverige
i marts 1945.
53 af de danske jøder døde under fangenskabet, de fleste gamle og syge mennesker.
De danske kommunister
sad fra 1941 indespærret i den danske Horserød-lejr. Den 29. august 1943 besatte tyskerne lejren, og sendte 150, hvor de 7 var kvinder til koncentrationslejren Stutthof i det nuværende Polen i oktober 1943. 22 døde.
Cirka 450 danskere som tyskerne kaldte asociale under besættelsen blev sendt i koncentrationslejr, anklaget af den tyske besættelsesmagt for at være "asociale".
Gruppen af såkaldte "asociale" var meget blandet. Den bestod bl.a. af danske kriminelle. Ca. 165 døde i lejrene. For danskerne var forholdene bedre i nogle af lejrene og udkommandoerne. I krigens sidste måneder blev de fleste danske fanger
kørt til Sverige med de "hvide busser", hvilket reddede mange menneskeliv. Alligevel døde ca. 600 i fangenskabet.
Tegningerne på hjemmesiden og i bogen er venligst udlånt af Lars Røjel. Tegningerne er fra Kaj Røjels salmebog, som blev brugt i Frøslevlejren.
Kaj Røjel var læge på Odense Amts og By sygehus. Født 16.02.1909 og død 14.12.1995. Kaj Røjel
blev indsats i Frøslevlejren for sin modstandsaktivitet.
Jørgen
Røjel. En anden kendt meget aktiv modstandsmand i Røjel familien var lægen Jørgen Røjel. Dæknavn(e): Ingeniør Jørgen Andersen , Jørgen Andersen. Født 22.06.1916 og død 24.04.2007.
Jørgen Røjel var gruppeleder og med organisationstilknytning til SOE.
Han
var stærkt eftersøgt og flygtede til Sverige. Han blev læge ved Brigaden i Sverige, men forlod denne i august 1944 og vendte tilbage til Danmark, hvor han kom i Holger Danske. Han var aktiv modstandsmand fra 1941 til befrielsen. Han sad
i Frøslev under broderens navn. Flygtede fra lejren gemt i en kasse med brødrester. Jørgen Røjel fungerede som livvagt for Ole Lippmann fra april 1945. Udover sabotager deltog han også i jernbanesabotagerne af broerne ved
Langå, likvideringer, modtagegrupper, med Ole Geisler ved Hvidstengruppen. Han var med til radiosending og vagt for SOE radiotelegrafister.