Et Haandtryk

Frihedsmuseets arkiv

Små klip fra bogen er skrevet med blå tekst og lagt på denne hjemmeside, den 21. december 2016.

TOLDSTRUPs HOVEDKVARTER

Hvordan begyndte det illegale arbejde for ham? Her er det beskrevet med hans egne ord:

”En aften kom Christian U. for at tale med mig om, hvorvidt jeg kunne skaffe folk til at danne et nedkastningshold, og dermed gik så endelig min store drøm i opfyldelse. Nedkastningsholdet blev dannet på en aften, og gruppen var kun på 6 mand. Nedkastningspladsen var i forvejen fundet passende ved Flyndersø, og efter nogen tids venten fik vi besked på at være klar til gruppens første våbenmodtagning. Endelig natten mellem den 5. og 6. februar 1944 lykkedes det. Hvad der lykkes, det kan du læse om i bogen.

NOGLE AF TOLDSTRUPS HOVEDKVATERS ADRESSER:

Toldstrups hovedkvarter indrettede han på forskellige værelser i Guldbergsgade i Aarhus, idet Ringgaden 1 ikke bruges som mødested længere. Kontoret bestod kun af en gammel kuffert og en skrivemaskine, men det havde den store fordel, at man kunne pakke og forsvinde på få minutter.

Den 17. april 1944, blev Liss ansat som kontor- og kurerpige.

Liss måtte vente et par dage med at komme i arbejde, fordi Toldstrup var i Randers for at bede Henning Røge om assistance med at skaffe et par kvindelige hjælpere mere til sit hovedkvarter.

Henning opsøgte to af sine gymnasieveninder, der stod foran den afsluttende eksamen. Han spurgte, om de var interesserede i det lidt specielle job, og de svarede ja. De fik begge opgivet en adresse i Århus, hvor de kunne henvende sig, og de mødte første gang hos Toldstrup den 20. juni 1944.

De to nye var Kirsten og Annie, og det kan nok være, at Toldstrup spærrede øjnene op, da de to 18-årige studiner trådte ind. De var begge meget velmotiverede til jobbet, og Kirsten og Annie havde næppe i deres vildeste fantasi forestillet sig, hvad de skulle komme til at opleve de næste 11 måneder. Efter en kort snak fik de indskærpet sikkerhedsforanstaltninger af deres nye chef. Toldstrup forklarede også pigerne, at de skulle være parate til med deres liv at stå inde for, at de opgaver, der blev pålagt dem, blev udført. Naturligvis var pigerne bange for at blive taget levende af Gestapo og risikere i hårdt forhør at afsløre Toldstrups tilholdssted. De gik alle med en giftpille, som de hellere ville sluge end afsløre Toldstrups HQ. Pigerne blev straks sat i arbejde.

Fortegnelse over Toldstrups hovedkvarterer er lavet af kurerpigen for Toldstrup, Gertrud.

1944. Ukendt dato

Aarhus. Gertrud skriver, at hun fik et værelse hos en gammel dame oppe under taget på Sct. Pouls Kirkeplads i Aarhus, og så blev hun ellers sendt ud på kurertjeneste.

”Sommetider boede jeg i Aalborg hos min tante på Vesterbro. Jeg har også boet hos ”Blochs” mor, bispinde Ammundsen i Ribegade på Østerbro, Aalborg. ”Bloch” (Ejnar Ammundsen) hørte til i hovedkvarteret, og han var en af vore kontakter fra Randerstiden, da han var læge på sygehuset sammen med Mogens Langballe, som var blevet byleder i Randers, og som senere også blev tilknyttet vores hovedkvarter.”

Marts/april.

Aarhus. Søndergade 15 over gården ved ”Den billige skrædder” hos Gunnar Storgaard. Stedet blev brugt som illegalt trykkeri og samlingssted for modstandsfolk, pressefolk, militærfolk, og Toldstrup havde kontor her. Gestapo opdagede stedet, men Storgaard og alle de andre nåede at flygte, uden at nogen blev fanget. Utroligt at modstandsfolkene havde samlingssted i samme gade, og kun et lille stykke vej fra det store Hotel Regina, som var beslaglagt af tyskerne og med officerer på alle værelserne.

Juli 1944.

Aarhus.Den 4. juli 1944 er HQ flyttet til Vestre Ringgade 52, oppe på 5. sal i et lille hummer under taget. Opgangen ligger lige over for den nederste del af Vestre Kirkegård i dag. Senere i juli flyttes der til adressen, Nørreport 20, på 1 sal i Seest Gården, hvor arkitektskolen ligger i dag. Kontoret drev sin virksomhed under betegnelsen ”Studenternes høsthjælp”. På hver side af Seest Gården var der autoværksteder, der havde travlt med at arbejde med tyskernes vognpark.

August 1944.

Aarhus. HQ i Høegh Guldbergsgade 51.

September 1944.

Aarhus.  Den 1. september 1944 flytter HQ til Guldbergsgade nr. 47, men efter et par dage flyttes HQ til ingeniør Schousboe i Guldsmedgade og så er det sidste gang, det jyske hovedkvarter var i Aarhus. Hele perioden fra den 1. september 1944, til den 4. maj 1945 var udarbejdet af Gertrud Pedersen, men listen er ikke bragt i fuld længe her og med forbehold.

Aalborg 1945 den 4. maj om aften.

Folk rev mørklægningsgardinerne ned og brændte dem i gaderne, satte lys i alle vindue.

Der var glæde og folkefest i hele Aalborg, ja hele Danmark festede som aldrig oplevet før eller siden. Engelske soldater på kampvogne kørte op gennem Jylland, og allierede landede på flyvepladserne, og folk råbte hurra i dagevis. Toldstrup og folkene flyttede nu hovedkvarteret ind på Hotel Phønix, og så var de pludselig dagens helte.

 

Toldstrup står vi alle i gæld til.

Vi skal mindes ham sammen med alle de andre tapre og modige modstandsfolk.

Toldstrup var rede til at ofre sit liv, og han udtrykte det med ordene:

”Der er én ting, der er værre end krig - det er at miste friheden.

” (Gertrud Pedersen).

Jens Toldstrup døde tirsdag den 19. marts 1991 og blev 75 år gammel.

Toldstrup blev begravet på familiegravstedet på Tulstrup Kirkegård.

Hans sidste år boede han hos sin ældste datter, Tove, og svigersøn i Ask nær Malling, syd for Århus ikke langt fra kirken.

Så er der ikke mere fra bogen om Toldstrup. 

Toldstrups dæknavne var..

Toldstrup, Corn, Jens, Terkildsen, Støvring, Fætter, Jens Toldstrup, Told, Fætter, Martinsen, Anton Jensen, Jens Toldstrup.

Anton Jensen (30.6.1915-19.3.1991) alias Toldstrup selv var..
Toldassistent, senere Fabrikant, løjtnant af reserven. Fra sommeren 1944 Region I (Nordjylland), Regionsleder, Organisator, nedkastningschef for Jylland, chef for Nordjylland, region 1. Chef for modtagegrupperne i Jylland.

Toldstrup var i 1940 toldassistent i Skive og gjorde 9. april 1940 tjeneste som løjtnant af reserven. I den første tid af besættelsen var han aktiv i den lokale afdeling af Dansk Ungdomssamvirke og et ivrigt medlem af terrænsportsbevægelsen. Dette sidste med tilknytning til Dansk Samling. Her blev der skabt kontakter til det illegale arbejde. Den 29. august 1943 bleb han interneret af tyskerne i syv uger og her slap han med skrækken.

Senere kontaktede Flemming Juncker den dygtige Anton Jensen og i en bil fra Viborg gav Junker Anton ham navnet Toldstrup, fordi han var tolder. På denne køretur blev Toldstrup i korte træk sat ind i sit kommende illegale arbejde. Han skulle oprette militærgrupper med tilknytning til den nyoprettede Region 1. Nordjylland. Da Juncker medio april måtte forlade Danmark, efterlod han ledelsen af arbejdet til Toldstrup og Vagn Bennike uden at foretage nogen skarp fordeling af arbejdet mellem dem. Toldstrup koncentrerede sig med opbygningen af modtageorganisationen, og da nedkastningerne fra England 4. august 1944 efter en pause blev genoptaget, havde han sin organisation klar. Da lederen af Region 1, kaptajn C. G. Schøller, den 26. maj 1944 måtte gå under jorden, anmodede Bennike Toldstrup om at overtage ledelsen. I begyndelsen af september flyttede han sit hovedkvarter fra Århus til Ålborg.

Kort efter startede striden mellem Bennike og Toldstrup, Bennike ønskede at få Toldstrup fra posten som regionschef. Da Bennike ikke fik medhold i striden fra London, klagede Bennike til K-udvalget, der i januar 1945 kaldte Toldstrup til København for at stå til regnskab. Toldstrup nægtede at give møde og fik støtte fra London, der vurderede hans modtagearbejde højt. Omsider lykkedes det at få etableret et forlig mellem de to parter i februar 1945.

Den 21. februar 1945 overtog C.G. Schøller på ny overtog regionen og Toldstrup koncentrerede sig om modtagearbejdet. I weekenden 10.-11. marts 1945 afholdt Toldstrup i Ranum et møde for sine lokale ledere, det såkaldte Ranumkonvent. Foranledningen var problemer omkring overdragelsen af Region 1, men hovedemnet blev foruden Sydslesvig-spørgsmålet mulighederne for at sikre modstandsbevægelsen politisk indflydelse efter krigen. Nogen effekt i efterkrigstiden fik dette møde ikke.

Ved folketingsvalget i oktober 1945 opstillede Toldstrup for Dansk Samling, men opnåede ikke valg. Han etablerede sig efter krigen indtil 1968 som kjolefabrikant, levede derefter en årrække i Spanien. 

Alle oplysningerne er fra

Rigsarkivet.

Bogen Uden kamp ingen sejr, 1947 af A.J. Toldstrup.

Jørgen Hæstrup: Hemmelig Alliance, 1-2, 1959.

O.F. Drostrup: Ranum-konventet, 1976.

Poul Westergaard Jensen: Kære fætter, 1990. 

Efter befrielsen udsendte Toldstrup sammen med hans stab tryksagen ”Et håndtryk” Kan lånes på ”Det Kongelige Bibliotek” som også er kilde til denne oplysning om tryksagen.

”ET HÅNDTRYK” som gengives her i en meget kort udgave.

Toldstup og hans stab sendte en tryksag ud til de modige folk, der gav en hånd med i kampen mod tyskerne og deres besættelse af vort  land. De folk ydede en stor hjælp ved at hjælpe med alle praktiske gøremål, for at Toldstup og hans folk kunne arbejde under besættelsen.

I den lille tryksag fik alle en hilsen, som tak for deres hjælp. Det var tit forbundet med stor livsfare at give vore folk logi for en kortere eller længere tid. Her tænker Toldstrup også på det udstyr som ”Det rejsende kontor” havde med sig.

Det var et meget stort ønske hos os alle at komme rundt og give dem som hjalp os en stort velment tak og et håndtryk. Og Toldstrup skriver videre” i dag kalder hverdagens pligter atter på de fleste”

”Vi ville gerne have besøgt alle i Jylland, men vi når det altså ikke, men vi beder Dem betragte denne lille hilsen som et håndtryk — et håndtryk, der skal sige alt det, som er så svært at forme i ord. Nu er kampen er endt, men en ny Kamp er begyndt. Lad os derfor give hinanden håndslag på, at vi vil fortsætte Modstandsåndens linje i kampen for at sandheden som må sejre i Danmark”.

Toldstrup skriver her om nedkastningerne og at der skulle organiseres ledelsen af alle nedkastningsoperationer i Jylland. Det vil sige pakning, fordeling, forsendelse og transport af det modtagne materiel og modtagelse af faldskærmsfolk. Ved befrielsen havde vi 289 godkendte nedkastningspladser i Jylland og ca. 2.500 mand var rutinerede i dette arbejde. Marts og april måned 1945 var de mest aktive måneder med nedkastninger.

Den Nordjyske jernbanesabotage bragte Danmark ære i udlandetog aktionen mod flyvepladsen ved Aalborg vest, vakte stor opmærksomhed. Faldskærmsmændene Bent og Svend arbejdede med de militære forberedelser.

Der var Hiccup operationer,som var afhentninger af sprængstoffer og våben med danske fiskerbåde der sejlede tæt på den engelske kyst. Der var også transporter fra England med hurtigbåde til Sverige ved Lysekil og transporter af engelske officerer der skulle videre til det besatte Danmark. Hele arbejde blev ledet af Dahl og Jørgen Jensen.

Likvidation var også under Hovedkvarteret. Her arbejdede der også en likvidationsgruppe med særlig udvalgte folk.

Waterdropping blev også afprøvet, men ikke med større succes, det var nedkastninger i Limfjorden af våben og sprængstoffer pakket i vandtætte beholdere. Ved den første nedkastning fik modtagegruppen ikke kontakt med det nedkastede og fik først fat i godset den næste dag. Lederen var Ørn og herom vil jeg skrive meget mere senere.

Pressetjenesten havde til opgave med indsamling af nyhedsstof og billedstof fra hele Jylland. Der var korrespondenter i flere større byer. Nyhedsstoffet og dettes udarbejdelse blev ledet af Birk og Dragsted.

Der var en meget stabil forbindelse til England, som med stor dygtighed blev betjent af telegrafisterne Moses (John), Cain (Bruhn) og Hermes. Kontoret klarede også udstedelse af falske papirer.

Der var en større bilpark af lastvogne og personvogne og til hovedkvarteret var der tilknyttet to faste privatchauffører. Rundt om i Region 1. Nordjylland, blev der lånt ca. 15 personbiler af private folk og der blev købt nogle få vogne. Endvidere kørte mange lastvognmænd og taxachauffører for Toldstrup ledelsen.

Fremskaffelse og fordeling af rationeringskort til det illegale personal var også en del af arbejdet. Der blev indsamlet efterretningsstof, der var meget kurertjeneste, etablering af postadresser og telegramadresser. Det skete også at der kom cigaretter fra Sverige og til tider var der også pibetobak i de nedkastede containere. Et andet stort arbejde var logi, der skulle findes kvarterer for illegale personer og lokaler for vore kontorer, depoter osv.

Skulle der af en eller anden grund opstå misforståelser havde kontoret deres "Diplomatiske medarbejder" Kjeld. Han var meget fleksibel og dygtig til at bringe problemer ud af verden på en tilfredsstillende måde for alle.

”Kontoret” tog sig af forbindelsen til Sverige S. P. Gruppen tog sig af alle former for evakuering af flygtninge, transport af kurerer tur/retur, forsendelse af post, nyhedsstof og efterretningsstof til Sverige, England og Amerika. Toldstrup, kontoret og hele staben stod også for at organisere import af våben og sprængstoffer, forskellige sabotageartikler, skrivemaskiner og duplikatorer til illegalt brug og tøj til hjælp for illegale.

Skibene der blev kapret var S/S Tula og S/S Lynæs, dette arbejde var på dansk side under ledelse af Nybo og i Gøteborg af Lange. Afdelingen i Gøteborg stod også under det Nordjyske Hovedkvarters Kommando. Vi ejede selv bådene »Musse« og »S. P. 100«. Sidstnævnte kostede 70.000 kr. og var en stor moderne kutter med hemmeligt rum med plads til 16 personer.

Ønsker du at vide mere om Sveriges transporterne, vil jeg anbefale dig at læse bogen ”Færge til Friheden” af Poul S. Poulsen. Ønsker du at vide endnu mere om Sveriges transporterne fra Nordjylland, er der i Toldstrups arkiv, en stor mængde brevkorrespondance mellem Danmark og Sverige.

Fortegnelse over de under vort Hovedkvarter arbejdende Distriktschefer og Nedkastningschefer.

Alle de nævnte navne nedenunder er dæknavne og du kan finde deres rigtige navne på denne hjemmeside.

Vendsyssel.......................................................Boje.

Fjerritslev........................................................Ingv. Pedersen og Lund.

Thisted, Nykøbing M............................................Baes.

Aalborg.......................................................... Thøgersen og Aabo.

Aalborg Landdistrikt.......................................... Mogens.

Løgstør........................................................... Ørn, Skjold, Stop og Clausen.

Hobro............................................................. Henrik og Holm.

Aalestrup........................................................ Poul Madsen.

Randers...Nørgaard, Strandby, Sommer, Dahl, Balslev, Freddie og Bækgaard.

Djursland.................................................... Greve, Søby og Henningsen.

Viborg............................................................ Mikkelsen.

Skive............................... Jensen, Hansen, Sommer, Stoffer, Carl og Winther.

Struer.............................................................Sønderskov - Givskov.

Holstebro.........................................................Marinus.

Herning............................................................Henningsen og Bruhn.

Silkeborg..........................................................Bøgh og Krebs.

Horsens............................................................Ørn og Bent Jensen.

Vejle...............................................................Jens Lyhne.

Aarhus............................. Jørgen Jensen, Bent Henriksen, Elvin og Geertsen.

Samsø..............................................................Mønsted og Marinus.

Eurecaoperatører:

Frøstrup............................................................Lærer Billeskov Sloth.

Agerø...............................................................Lærer Hansen.

Holstebro...........................................................Poul.

Herning.............................................................Andersen.

Jeg har beskrevet om ”Et håndtryk” i korte træk, men du kan låne hele den fine tryksag på ”Det Kongelige Bibliotek”

*

 

HVM-Holstebro- Arkivkasse BT7- N August Ejgenbroth

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.01 | 16:22
PRESSEN JULEN 2018 har modtaget 1
13.01 | 16:08
Forsiden har modtaget 6
12.01 | 08:58
Mosbjerg Gruppen har modtaget 1
07.01 | 18:25
Diverse fotos har modtaget 4
Du kan lide denne side