Flugtruter til Sverige

Et af skibene fra Sveriges ruterne fra Vendsyssel. Foto: Bangsbo Kystmuseum.

Sverige ruterne.

"Små udklip fra større historier og beretninger, fra den kommende bog"

Flugtruterne fra Vendsyssel til sikkerhed i Sverige, citeres der fra blandede artikler, historier, beretninger fra statens arkiver og arkivalier der er tilsendt via bogen hjemmeside. For at nævne nogle bøger og forfattere: Bangsbo Museet i Frederikshavn der har udgivet "En stump livline" om "Dansk Hjælpetjeneste i årerne 1943 til 1945". Christian Winthers artikler, ”De illegale ruter 1943-45” af Henrik Dethlefsen.

Der findes passagerlister på næsten hver enkelt overfart  idet der blev lavet lister på passagerne, når skibene ankom  til Sverige. Om passagerlisterne blev lavet fra danske side, før afgang fra Vendsyssel vides ikke og det ville have været for farligt at lave sådanne lister, hvis de faldt i tyskernes hænder.

På Kattegat flugtruterne var der ikke hurtigbåde som på Øresund. Kattegat flugtruterne krævede også søfolk med erfaring i navigation, og søkundskaberne var en selvfølge. Når der ikke var tale om hel overfarter, mødtes skibene ude på åbent hav, og passagerne kom over i svenske fartøjer. Med retur til Danmark var der meget ofte sprængstoffer og alle arter af våben, der var post til og fra Sverige samt andre vigtige fornødenheder, som modstandsbevægelsen manglede derhjemme i Danmark. På de illegale ruter fra det østlige Sjælland og især Øresundsområdet var overfarten mellem det besatte og frie land Sverige ofte på under 5 timer, men over Kattegat var sejltiden lang.

Fra de mange fortællinger fra Kaj Mortensens og Sigvald Ejsing private arkiver blev der skrevet: Frederikshavn havde stor betydning for tyskerne under Anden Verdenskrig. Byen var stærkt befæstet og var et af knudepunkterne i troppetransporten mellem Norge og Danmark. Ikke blot var byen væsentlig for tyskerne, men den danske modstandsbevægelse anså byen velegnet base for flugt- og forsyningsruter fra Jylland til Sveriges vestkyst.

Købmand Albert Gylding-Sabroe som var den lokale udgiver af det illegale blad "Frit Danmark"-, og  var den egentlige stifter afDansk Hjælpetjeneste, fik kontakt til en gruppe i Aalborg, som så igen fik kontakt til med en ingeniør Rump, der ved besættelsen af Danmark var strandet i landet. Rump var meget ivrig efter at komme til England, og det blev Gylding-Sabroe, der skulle hjælpe ham det første stykke vej, nemlig til Sverige.

En kreds af frederikshavnere var også med på rutearbejdet. Udover købmand Gylding Sabroe deltog politifuldmægtig Poul Larsen, kriminalbetjent, Kaj Mortensen og repræsentant Frimodt Sørensen i tilrettelæggelsen af de hemmelig sejlrute til Sverige. "Stanley" blev således den første "rutebåd" mellem Danmark og Sverige efter, at de officielle ruter mellem Frederikshavn og Gøteborg blev indstillet af tyskerne den 9. april 1940. Stanley "den lille skøjte", afløste den store storsøster "Kronprinsessan Ingrid", som før krigens start, var fast rutebåd mellem de to Kattegat byer.  En sejltur med "Stanley" var en barsk tur for landkrabber. Man skulle ikke være bange den virkelige nærkontakt med havet

Verner Jensen skriver: Hen på sommeren fik vi så sendt en ny faldskærmsmand fra Ålborg, det var Bruun, som vi kom udmærket ud af det med, han gav nogle fortrinlige instruktioner og overlod ellers alt andet til os selv. Vi fik også udleveret et par sække sabotagemateriel. Våben fik vi også, idet vi til deling mellem samtlige gruppemedlemmer, på det tidspunkt ca. 15, fik udleveret en 5-skuds tromlerevolver, imidlertid lykkedes det os ret hurtigt selv at supplere denne med 6-7 pistoler af alle mulige typer og kalibre.

Bådebygger og skibstømrer Ditlev Pedersen startede ruterne op i efteråret 1943 efter en alvorlig snak med havnefogeden Jens „Asaa “ Jensen. Emnet var de illegale flygtningetransporter, og Ditlev Pedersen havde kontakt med den nordjyske modstandsbevægelses ledelse, som ønskede det illegale rutenet udbygget, fordi antallet af flygtninge til Sverige voksede for hver dag. Og nu ville han så spørge, om „Asaa-Jens“ ville hjælpe til, og det sagde han ikke nej til. Så indtil Sæbygruppen blev rullet op af Gestapo, gik strømmen af flygtninge støt og sikkert over Kattegat. Kutterne havde flygtninge med over og sprængstof med hjem. Nu og da kom også kurerer til modstandsbevægelsen med til Danmark. Det var en imponerende flåde, Ditlev Pedersen efterhånden fik opbygget. En periode var det landets største illegale rederi. Flåden talte paketterne »Elise« ført af skipper Schmidt, Sæby, og »Marie«, hvis fører var færingen Maurentius Poulsen. »Elise« blev efter krigen minesprængt i Kattegat, men »Marie« sejlede på ruten Sæby-København, dog med en anden skipper. Kutterflåden talte »Musse«, som var indkøbt af modstandsbevægelsen, Jens Jensens »Laura« og Carl Rasmussens »Karen«.

Gestapo i Sæby den 24 januar 1945.

I Sæby blev følgende arresteret af tyskerne: Slagteridirektør Johannes Hans Nielsen Skensved, fru Anna Margrethe Magdalene Skensved, bankdirektør Jens Rasmus Felsen, skipper Karl Rasmus Grenius Rasmussen, skipper Jens Christian Jensen, tandtekniker Niels Karl Mortensen Fabricius, skibsbygmester Karl Jacob Ditlev Pedersen, skibstømrer Hermann Pedersen, toldassistent Knud Erik Nielsen, arrestforvarer Martin Anton Mørck, gartner Ratzje Rudolf Wilhelm Wittdorff og skipper Ove Jæger Christensen. Om årsagerne til arrestationerne blev der intet oplyst, heller intet om, hvor  de pågældende blev ført hen. Men i dag kan vi skrive, at de var med til at hjælpe folk til Sverige via de illegale flugtruter over Kattegat.

Fra Sigvald Ejsings arkiv: "Alle blev efterhånden grebet af en feber, man kunne mærke, at det nu gik mod enden, og den 1.maj 1945 blev af det britiske Generalkonsulat udstyret med et pas eller passerkort, som kunne anvendes overfor allierede civile og militære myndigheder, af hvem jeg kunne begære bistand.

Tanken var, at hvis det trak ud med tysk kapitulation, skulle jeg landsættes, for at tage kontakt med de engelske styrker og være til rådighed for dem.

Det blev alt sammen ikke til noget, men vi var da forberedte.

Der var i den sidste tid også kommet svenske våben på bordet, og vi havde ekspederet nogle kasser svenske håndgranater hjem. De var lavet nøjagtig som de tyske - med skaft.

Chefen, Toldstrup og havet:

"Vi havde desuden kontakt til gæve fiskere, der sejlede på Nordsøen. Her mødte fiskerne engelske både, som videregav materiel fra England beregnet for den danske modstandsbevægelse. De danske fiskere skulle gennem "skærsilden"  når de sejlede tilbage og kom i dansk havn. Her gennemsøgte tyskerne fiskekutterne grundigt, så godset skulle være gemt godt. Jeg beundrer disse danske fiskere. Der var meget, der stod på spil for dem. Både deres liv og deres formue, nemlig fiskekutterne med deres last. Fiskerne gjorde det bare. Og det var vel at mærke ikke noget, de fik betaling for". 

Telegram fra Verner Jensen til Kaj Mortensen. Fra Kaj Mortensens privat arkiv.
Telegram til Gyberg og Verner Jensen fra Kaj Mortensen. Fra Kaj Mortensens privat arkiv.
Til Verner Jensen fra Kaj Mortensen. Fra Kaj Mortensens privat arkiv.
Passagerliste. Fra Kaj Mortensens privat arkiv.
Telegrammet er fra Svensk Politi til Kaj Mortensen. Fra Kaj Mortensens privat arkiv.
Telegrammet er til Gyberg fra Kaj Mortensen. Fra Kaj Mortensens privat arkiv.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.01 | 16:22
PRESSEN JULEN 2018 har modtaget 1
13.01 | 16:08
Forsiden har modtaget 6
12.01 | 08:58
Mosbjerg Gruppen har modtaget 1
07.01 | 18:25
Diverse fotos har modtaget 4
Du kan lide denne side