Jernbanesabotager i Vendsyssel.

Efter sabotagen i Sønderskov. Foto: Asger Christiansen.

Jernbanesabotagen i Nordjylland forsinkede de tyske troppetransporter fra Norge og Danmark der skulle sydpå. Friske soldater fra bl.a. "den danske flødeskumsfront" i klitrækkerne ved Vestkysten der skulle erstattes af  udpinte ældre til tider sårede soldater og meget unge soldater omkring 18 år. D-dagen havde fundet sted, og nu kom invasionen ikke i Danmark, som tyskerne havde forventet. I disse transporter med udskiftning af soldater var også  folk fra forskellige nationer, der var tvunget eller frivilligt i tysk militærtjeneste. De blev sendt nordpå til bevogtningsopgaver langs de danske jernbaner med få hundrede meters afstand. 

De friske kampvante soldater fra Norden skulle bruges til at forstærke angrebet på Vestfronten i forbindelse med D-dagen. Derfor var jernbanesabotagen yderst vigtig i både Danmark og Norge, så man kunne forsinke transporten igennem i Danmark.

Udover sabotager af skinner, skiftespor og fandt der også andre former for aktioner sted mod jernbanemateriel og tyskernes forsyninger til og fra Norden. Det kunne være afbrænding af halmtransporter og sabotage mod lagerbygninger på baneterrænet. Nogle af disse sabotage hændelser beskrives i bogen.

Kurer i Toldstrups stab

Gertrud Pedersens citeres om jernbanesabotageinstruktioner fra flere forskellige beretninger: "Den 9.april 1940, da tyskerne besatte Danmark, var jeg 18 år. Jeg var ansat som elev på et kommunekontor i Randers. Og i min fritid var jeg leder af en lille gruppe grønne pigespejdere. På vore ture mødte vi FDF drenge, som blev ledet af Carl. Han og jeg blev gode venner – senere forlovet og gift i 1943. Han var sølvsmed, men kom senere ind til politiet. Vi havde samme syn på nazismen, den danske regerings holdning til besættelsesmagten, de danske værnemagere og medløbere. Hidtil havde vores indsats udmøntet sig i uddeling af illegale blade og diskussioner med ligesindede om vore muligheder for at yde modstand. Men i efteråret 1943 kom Christian Ulrik Hansen og besøgte os. Han var højre hånd hos lederen af modstandsbevægelsen i Jylland, godsejer Flemming Juncker, og han var kommet til Randers for at oprette en modstandsgruppe i byen og havde fået vores adresse opgivet. Nu skete der noget for os. Carl og Ejvind Jacobsen, en af vore venner, der var lærer, oprettede et modtagehold og fik instruktioner i sabotage, jernbanesprængning og i modtagelse af våben, nedkastet af engelske flyvemaskiner til modstandsbevægelsen i det besatte Danmark. Vi opbyggede jernbaneskinner på vores gulvtæppe og havde kasser med sprængstof og geværer og ammunition stående under vores senge til brug for instruktionsmøder i vores lille lejlighed. De unge drenge mødte op, og så kom der en instruktør og lærte dem, hvordan de skulle sprænge skinner i luften lige før, et tysk troppetransporttog skulle passere, hvordan de skulle sætte sprængladninger til tysk materiel, og hvordan de skulle bygge en modtagebane op om natten, så de engelske flyvere kunne finde dem og kaste containere med våben og sprængstof præcist, hvor de i forvejen havde fundet et sikkert område - eller så sikkert som det kunne lade sig gøre, så langt fra beboelse og landevej og tyskernes pejleudstyr og opholdssted som muligt".

Om sprængstoffet marcipan

 Citeres Otto Lippert, Eigenbroths og Toldstrup i en forkortet udgave: "Der var også sprængstof med, plastisk sprængstof, såkaldt PE2 plus dertil hørende sprængledning og “sprængblyanter”. En “sprængblyant“ er en detonator, der via sprængledningen antænder sprængstoffet. De forelå i forskellige farver, og hver farve angav en vis tid, der ville gå, fra man igangsatte detonatoren, til sprængningen skete. I en detonator ligger et lille glasrør, der knækkes ved et kraftigt tryk. En væske ætser sig derefter gennem en membran og slutter en strøm, og eksplosionen sker. Tiden kan altså varieres ved hjælp af væskestyrke og/eller membrantykkelse. 

Jernbanesabotage med sprængstof

"Måske" nok en af de første jernbanesabotager i Vendsyssel med bomber og det skrives med forbehold, skete i Brønderslev. 

Natten mellem den 18. og 19. september 1943 Kl. 0,20 skete der på Brønderslev Station 3. sprængninger, og 2 bomber blev fundet i sporskifte 1. Ved indgangssporskiftet ved siden af sporet fandtes en pose med 4 dynamitpatroner. Herefter er der mange jernbanesabotager i hele Vendsyssel og i bogen 98% af alle sabotagerne beskrevet. Nogle meget nøje andre med få oplysninger.

Vandtårnet på Hjørring Station blev sprængt

Radiointerview med:

Fhv. kriminalassistent Jens Therkildsen, Palle Friis og Jens A. Kristiansen fortæller her om sabotagen af vandtårnet. Arkiv beretning fra Hjørring Historisk Museum.

"I den tredje aktion havde vi 12 kg. sprængstof med. Vi skulle sprænge vandtårnet nede på banegården. Og nu kan jeg give et eksempel på, hvor godt det hele var organiseret dengang. Vi fik besked på, mellem første og anden juledag 1943 skulle vandtårnet sprænges præcis kl. 12.

Og vi tænkte, det var da noget mærkeligt noget, det skulle være så præcis. Det var vi jo ikke vant til, vi var derimod vant til, at vi skulle gøre, hvad der blev sagt til os.

Så vi tog ned på banegården, og vi kom hen til vandtårnet, og vi kunne ikke lukke døren op til tårnet, da den var rustet sammen, vi havde ellers en dirk med. Men så slog vi en rude ud, og så hev vi det ned, og det var også med tændt lunte, vi brugte i stedet for der, for det skulle gå hurtigere, for vi ville ikke risikere, at der skulle komme nogen hen i nærheden af tårnet, der kunne komme galt af sted med det.

Det blev også fuldstændig, der var ikke spor tilbage af det, da vi var færdige. Men så fik vi så senere at vide, at der var sprængt en 15-20 tårne ned igennem Jylland på samme tidspunkt, og det ville jo sige, at tyskerne de nåede ikke at få vagter ud, som de ellers ville have gjort.

Det var de vandtårne som lokomotiverne fik vand fra og nu fik vi jo at vide bagefter, at det var virkelig effektiv og en god måde, da de skulle have tanket op med vand de her damplokomotiver i nu de havde kørt en 100-150 km, så det standsede jo, og det var jo formålet med alt, hvad der angik jernbanen, det var med, at vi kunne standse transporterne til Norge.

Radioudsendelse 6/5 1985 og 13/6 1985. Korrigeret Kirsten Jørgensen, marts 1998.

DSB Eksperten Asger Christiansen i vandtårne.

Skrev til hjemmesiden den 3. januar 2013:

”Kun vandtårnene i Hjørring og Ålborg blev ifølge DSB registreringer af jernbanesabotage meldt sprængt 27.12.1943. Der blev ikke meldt om andre vandtårnssprængninger denne dato, og heller ikke alle vandtårne mellem Frederikshavn og Padborg lykkedes det overhovedet at sprænge i løbet af krigen. Sprængningerne foregik spredt 1943-1945. DSB’s oplysninger er sammenstillet i min vandtårnsoversigt. Der fandtes under Besættelsen 21-23 vandtårne mellem Padborg og Frederikshavn, afhængigt af om man medregner vandforsyningsanlæg kun til brug for rangerlokomotiver”.

Nedenstående presse meddelelse er fundet i Sigvald Ejsings privat arkiv.

Pressemeddelelse fra 8.oktober 1944 om tyske forholdsregler mod jernbanesabotage.

Tyske forholdsregler mod jernbanesabotage.

"PRESSEKONTORET hos den højere SS- og Politlfører I Danmark meddeler:

Gentagne Gange er i den sidste Tid Jernbanetog, hvori der befandt sig Medlemmer af den tyske Værnemagt, blevet bragt til Afsporing ved Sprængning. Herved er I flere Tilfælde Medlemmer af den tyske Værnemagt blevet dræbt eller saaret. Et særlig alvorligt Tilfælde skete en af de sidste Dage, hvorved syv Soldater blev dræbt og 42 saaret.

Til Afværgelse af disse Sabotagehandlinger vil der fremtidig i de Tog, hvori der befinder sig Medlemmer af den lyske Værnemagt, medføres fangne danske Sabotører".

Johannes Kragh

citeres fra en beretning lånt fra Hjørring Museum:

"Jernbanesabotagen blev derimod meget effektiv med Tiden, og den kulminerede i Februar 1945, da S-Gruppen fra Hjørring under Ledelse af Installatør Johannes Kragh sprængte et tysk Troppetog i Luften ved Hæstrup, en halv Snes Kilometer Syd for Hjørring. Toget blev totalt ødelagt og kom i Brand, og 25-30 tyske og ungarske Soldater omkom ved Attentatet. Toget medførte flere Ammunitionsvogne, hvis Indhold sprang i Luften under Branden. I flere Timer varede Kanonaden. Da Frederikshavns Havn næst efter Aarhus Havn var det mest benyttede Gennemgangsled for de tyske Transporter til og fra Norge, blev de vendsysselske Banelinjer, navnlig Statsbanelinjen Frederikshavn-Hjørring-Aalborg og Privatbanen fra Frederikshavn over Sæby til Aalborg, ofte sprængt som et Led i de fra England dirigerede Etappesprængninger, der havde til Formaal at forsinke Fremførelsen af tyske Forstærkninger til truede Frontafsnit".

Afskrift fra den illegale avis "Morgenbladet" fra den 16. februar 1945.

"Jernbanesabotører binder tyske troppe".

"Efter hvad vi erfarer, kan man regne med, at de jyske Jernbanesabotører i Øjeblikket binder 30—40.000 tyske Soldater i. Jylland. Det er, hvad Værnemagten hver Dag er tvunget til at sætte ind til Forsvar af Banelinjerne. Hvert tysk Vagthold består efter Beregningerne af ca. 10.000 Mand, og Døgnet rundt skiftes 3—4 Gange.

Tallene er for saa vidt meget interessante, som de yderligere belyser denne Kampforms Effektivitet. At Jernbanesabotagen ogsaa forsinker de tyske Troppetransporter, er en Kendsgerning, som vi ved adskillige Lejligheder har omtalt.

Der er ingen Tvivl om, at Sprængningerne paa de danske Baner er en Kilde til stadig Irritation. — Paa den anden Side har især det menige Mandskab, som posteres på Linjerne, og som fortrinsvis består af gamle Mænd og Drenge, indset det haabløse i at tage Kampen op mod Sabotørerne".

Udpluk af en meget aktiv periode med sprængninger

Den 6. marts 1945. Skete der kl. 02.30. 7 sprængninger på banen mellem Vrå og Hæstrup.

9 skinner bliver beskadiget. Om aften kl. 18.5 kørtes der igen på banen.

Den 7. marts 1945. Kokken 00.30 sprængtes der flere steder og 8 sporskifter blev beskadiget mellem Tylstrup og Brønderslev. Skaderne var udbedret samme dag kl. 16.00.

Den 9. marts 1945. Om aften ved 22-tiden sprængtes der på Sæby Station 1. maskindel til et tog  og 1 skinne som først er gjort køreklar næste morgen kl. 10.25. Samme aften sprængtes der 2 skinner på banen Sæby til Hurup.

Natten mellem den 16. og 17 marts 1945. Kl. 02.40 skete der en meget alvorlig jernbanesabotage i Vendsyssel på banen mellem Sønderskov og Hjørring. Et tog fyldt med flygtning blev saboteret og 7 skinner og op til 60 jernbanesveller bortsprængtes. 4 flygtninge bliver dræbt, 4 flygtninge blev hårdt såret, og 25 kom til skade. 11 mandskabsvogne blev afsporet, og 5 væltede af sporet. Lokomotivet og kulvognen blev også afsporet.

DSB-telegramafskrifter:

16. marts 1945. Afsporing Hjørring-Sønderskov.

Sprængning i km 305,2 "Sønderskov" under tog 9933, tysk flygtningetransport med 11 mandskabsvogne København-Frederikshavn, transport 142794. Lokomotivets tender afsporet, 5 vogne væltet og 3 vogne kørt op i hinanden.

Lokomotiv 50.022, der skulle fremføre toget Århus-Ålborg-Frederikshavn.

Kendt planlagt befordring:

15.3.1945: Tog 4297 Nyborg (afg. 4,10) til Fredericia (ank. 7,04)

15.3.1945: Tog 9239 Fredericia (afg. 9,55) til Århus (ank. 14,45), lokomotiv 50.2672

15.3.1945: Tog 9239 Århus (afg. 16.40) til Ålborg (ank. 22.15), lokomotiv 50.022

16.3.1945: Tog 9933 Ålborg (afg. 23.40 ?) til Frederikshavn (ank. 2.23)

1 E-vogn og 5 tyske godsvogne anbragt uden for spor og henlå ved befrielsen på uheldsstedet. Følgende vogne er kendte: DSB EH 6791, DR Dresden 34487 (lukket), DR Breslau 55112 (åben), DR Kassel 24459 (lukket), DR Oppeln 12823 (lukket), DR Karlsruhe 76899 (lukket)

"Måske" den sidste jernbanesabotage

Den 30. april 1945 skete muligvis den sidste jernbanesabotagen i Vendsyssel på Nørresundby Station på banen Nørre Sundby - Vodskov.

Statistik for landets jernbanesabotager med forbehold:

                                                                 I Jylland         På øerne

1. halvår af 1943                                      .... 7               13

2. halvår af 1943                                      .... 78             78

1. halvår af 1944                                      .... 24             10

2. halvår af 1944                                      .... 260           18

1. halvår af 1945                                      .... 837           266

I alt                                                        .... 1256          320

 

 

Foto af Hjørring station og det smukke vandtårn er taget den 2. oktober 1942. Vandtårnet blev saboteret 27. december 1943. De mange flag på billedet skyldes, at det var første dag privatbane togene udgik fra statsbanestation. Indtil da havde privatbanerne haft deres egen station i Hjørring også kaldet Vestbanegården. Fotoet og forklaringen om flagene og Stationen er venligst udlånt af Kaj Faurschou og Asger Christiansen Aarhus.
Resultatet af sabotagen på Hjørring Station den 27. december 1943. Fotoet er venligst udlånt Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.